Katte med karat
Køb af killing

Orientalske-killinger fra DK*Issakat:


+

En sund kat i en smuk krop.

At fremavle killinger med en passende kombination af sundhed, godt temperament

og et racetypisk udseende forudsætter grundigt kendskab til avlsmateriale og

en stor portion held.

(Foto: DK*Issakat´s  Altair - den førstfødte killing i katteriet, 2015)

Adskillige kattes genmæssige baggrund kan checkes på hjemmesiden PawPeds (http://pawpeds.com/) der har en stamtavledatabase. Her vil det også være muligt at finde materiale omkring Issakat´s katte.


Killingerne vil vokse op i vores private bolig. Her er ikke længere hjemmeboende børn - de kommer dog ofte på besøg med børnebørn i forskellige aldre.

Vore killinger vil blive socialiseret så de er rustet til et langt lykkeligt katteliv – de vil også være givet den allerbedste start med kvalitetsfoder.


At købe og sælge en killing er en tillidssag - Vi vil derfor være interesserede i at vide hvilke forhold katten skal leve under:


Derfor kan du/I forventer spørgsmål om hvordan du/I bor, om du/I har andre dyr, hvor meget du/I kender til racen i forvejen - alt sammen for at kunne sikre et perfekt match mellem killing og nyt hjem.

Vi foretrækker at møde vores killingekøbere, så vi kan lære hinanden at kende, senest når køber kommer til vores hjem for at hente killingen.


Vi vil opfordre killingekøbere til at have kontakt til os i form af e-mail, og informere os om kattens fysiske og psykiske udvikling, samt sende billeder, da dette er vigtigt for fremtidige avl. Vi er engageret i afkommets ve og vel, og det er vigtigt for det fremtidige opdræt, at kende til tidligere afkoms udvikling.


Venteliste:

Hvis du seriøst ønsker en killing fra katteriet DK*Issakat kan du blive skrevet på vores venteliste. Hvis du i mellemtiden ombestemmer dig, bedes du straks give os besked.

Ved henvendelse vil vi gerne bede om kontaktoplysninger og vide lidt om, hvilken killing eller kat der ønskes mht. farve og køn. Vi vil også gerne vide, om der ønskes en killing fra en bestemt hunkat.


Pris og køb af en siameser eller orientalsk killing fra DK*Issakat:


Pris for en kæle/familie kat er pr. 01.04.2020 kr. 6.500 med et depositum på kr. 1.500

Killingens købspris er inklusiv betaling af:

2 x killing vaccinationer (som 8 og 12 uger gamle).

Behandling mod orm

Fast aftale om neutralisering inden flytning til det nye hjem

Chipning og registrering i Danske Katteregister.

Dansk FIFé stamtavle

Sundhedstjek af dyrlægen med tilhørende sundhedsattest.

EU-Kæledyrspas

Der vil blive købt Agria killingeforsikring til killingen når den er 8-9 uger, denne kan overtages af ny køber så karenstid undgåes.

Der er købt avlsforsikring hos Agria så skjulte fejl hos killingen dækkes.

Der medfølger lidt  killinge foder af mærket Royal Canin og lidt af killingens ynglingslegetøj.

2 års garanti (*)


Dyrlægeudgifter for det første år  (forhåbenligt) være dækket – og du/ I har dermed sikret et køb af en sund killing der er klar til kærlige klem, knus og kæl.


Seriøse overvejelser og spørgsmål besvares gerne – og inden endelig beslutning om køb af netop en siameserkilling er du/I naturligvis velkommen til at kontakte os via mail eller telefon, for rådgivning vedr. anskaffelse af killing og racen.


Ved reservation af en killing, betales der depositum (1.500 kr.). En killing betragtes ikke som reserveret før depositum er lagt. Et depositum er naturligvis bindende og tilbagebetales ikke selvom køber springer fra. Depositummet er jeres sikkerhed for, at vi ikke sælger killingen til anden side og vores sikkerhed for, at interessen og reservationen er reel.

Når vi modtager depositummet, sender vi en kvittering og via E-mail et udkast til salgskontrakt der dog først underskrives ved afhentning af killing(er).

Depositum fratrækkes prisen på killing(er).

Der kan forhandles om rabat ved køb af mere end en killing :)


KILLINGERNE ER TIDLIGST KLAR TIL AFHENTNING NÅR DE ER 13 UGER GAMLE

En killing kan evt. leveres i Jylland og på Fyn mod indbetaling af kr. 750,00 dækkende diverse omkostninger – levering på Sjælland tillægges yderligere betaling for broafgift.

Udstilling af kæle/familiekat:

Det er naturligvis muligt at udstille en kat, som er købt til kæl/familiekat og som er neutraliseret.Selvom en kat er solgt som kæl/familiekat, kan den rumme nøjagtig de samme kvaliteter, som en avlskat!

Hvis man ønsker en killing til udstilling, er det en god ide at nævne det for os, så vi kan hjælpe med at vælge en killing, som vi tror vil være egnet.

Dog skal det understreges at vi aldrig kan garantere for killingens udstillingsresultater, da dette afhænger af killingens udvikling, konkurrence, præsentationen af katten og dommerens valg. Vi ser naturligvis gerne at killinger, som er solgt til kæl, også bliver udstillet, men det står enhver frit for. Vi er gerne behjælpelige vedr. udstilling.




Pris for en killing til opdræt/udstilling er pr. 01.01.2016 kr. 7.500 med et depositum på kr. 2.000

Killingen vil få de samme vaccinationer og dyrlægekontrol som killing købt til kæl/familie

Kittens sold out of the contry, here will come extra expences to paying for rabiesvaccination and travel


Hvis en killing, der er reserveret til opdræt og udstilling, viser sig at have en fejl (f.eks. haleknæk, navlebrok, kryptorchisme eller andet) inden salgstidspunket som 13 uger gammel, tilbydes køber at få depositummet retur og annullere reservationen.


(*) Garanti:

Skulle en avlskat solgt af DK*Issakat, mod alle forventninger vise sig at have en arvelig sygdom, som gør at den ikke kan bruges i avl, har haleknæk, navlebrok eller er kryptorchid, tilbydes der en ny avlskat til ½ pris af købesummen.

I tilfælde af at en kat købt til opdræt, viser sig ikke at være fertil i en alder af mindst 2 år, vil der ligeledes blive tilbudt en ny avlskat til ½ pris. Ved denne garanti, skal den tiltænke avlskat være forsøgt parret mindst 3 gange med mindst 2 forskellige katte, som før har vist sig at kunne lave afkom. – Der skal være parret med mindst 4 ugers mellemrum!

Garantien er gældende fra købsdato og 2 år frem.

Ved garantien skal der fremvises et dokument, skrevet og underskrevet af den veterinær som måtte have undersøgt katten for den pågældende lidelse.

Garantien omfatter ikke smitsomme sygdomme, herunder FIP da mit katteri ikke kan garanteres at være coronavirus frit.

Se evt. Felis Danica udkast til standardkontrakt, https://www.felisdanica.dk/?p=3259



Alle afkom efter en avlskat, som er købt hos os, skal stambogsføres!



Sådan finder du frem til DK*Issakat

Adresse: Sundvej 74, 8700 Horsens